Indvendige afstivninger i akustiske guitarer
Her har vi en ældre spansk guitar fra svenske Levin - endnu en.
De svenske guitarer er ret overrepræsenterede her på vores
sider...
Flere af de indvendige afstivninger har løsnet sig. Umiddelbart
ytrer det sig i nogle grimme resonanser, træet står og rasler
og rumler ved bestemte frekvenser. Og så bliver konstruktionen jo
også svagere. Så afstivningerne skal naturligvis limes igen.
Der er langt fra lydhullet og hen til den løse bjælke/afstiver. Og det er på bagsiden afstiveren sidder. Hvordan limer man sådan en så den kommer godt i spænd? Med en hjemmelavet skruetvinge:
(Vidvinklen får det til at se ud somom den hjemmelavede skruetvinge står skævt. Det gør den ikke!) Og dækket og bagsiden af guitaren er naturligvis forstærket udvendigt, så de kan holde til presset:
Det er min arm (eller noget af den) her på billedet. Det er ikke nemt arbejde! Man kan ikke se noget, og man kan knapt bevæge hånden. Og alligevel skal den limede afstiver skrues i spænd.
Her var 2 afstivere gået løs i begge ender. Alle 4 blev limet - en af gangen, for andet er der ikke plads til...
En stor hjælp når man arbejder inde i en guitar, er et endoskop. Eller simpelthen et lille webcam. Her bruger jeg et inde i en jazzguitar, der skal limes, og alt skal foregå igennem pickup-hullet:
Se flere reparationer vi har beskrevet