Nye bånd på en Fender Mustang
Okay, det er aldrig pænt at skrive grimt om andre, men her har vi desværre fået en guitar ind på værkstedet, som er blevet behandlet så dårligt af en amatør-hobby-reparatør, at vi ikke rigtigt kan finde noget pænt at skrive. Heldigvis for ham kender vi ikke hans navn, så vi nøjes med at sige at man skal huske at se sig godt for inden man vælger hvor man vil have repareret sin guitar!
Det drejer sig om en Fender Mustang, der har fået lavet et rigtigt dårligt bånd-job. Faktisk ser det helt forfærdeligt ud...
Det er kun de første 10 bånd der er blevet skiftet, og de
er blevet skiftet til en anden slags end de originale. Hverken højden
eller bredden er den samme. Herover kan man se det 10. og det 11. bånd.
Det er tydeligt at se forskellen på amatørens skæve
båndarbejde til venstre og det originale båndarbejde til højre.
Der er kommet en lang række grimme mærker i siden af gribebrættet
De nye bånd er monteret skævt, skråt og med dårlig
kontakt til gribebrættet.
Grimme mærker i kanten af gribebrættet.
Under udskiftningen af båndene er træet i gribebrættet
helt tydeligt splintret. Der mangler en masse små splinter af træet.
Ingen af de nye bånd har god kontakt med gribebrættet. Der
er luft under alle de nye bånd.
I et forsøg på at afrette de af båndene der stritter
mest i vejret har man forsøgt sig - lidt halvhjertet - med at slibe
båndene. Man er åbenbart gået i stå umiddelbart
efter man har slebet med det allergroveste sandpapir.
Vi løser problemerne ved at:
1) Udskifte alle båndene til samme slags som oprindeligt
2) Mens alle bånd er fjernet slibes gribebrættet pænt og alle de grimme huller repareres. Jeg fylder hullerne med en blanding af lim og slibestøv fra gribebrættet. Det er simpelt men effektivt.
Hobby-reparatøren havde tydeligvis fjernet de gamle bånd
på brutal vis, på en måde så gribebrættet
splintredes. Han ulejligede sig ikke med at reparere gribebrættet
efter sig, så der mangler nu en masse splinter i træet.
Jeg løser problemet ved at slibe hele gribebrættet og fylde
alle hullerne med en blanding af slibestøv og lim. Det er ikke
optimalt, men det virker og ses ikke så tydeligt.
Jeg sætter nye bånd i guitaren
Og så lidt før/efter-billeder:
Før jeg skiftede bånd:
Båndene er slået helt skævt i gribebrættet.
Og efter jeg skiftede bånd:
Nu sidder de nye bånd lige, og helt tæt til træet, som de skal.
Og her et andet "Før" -billede:
Og et "Efter" -billede:
Det lykkedes mig at reparere nogle af de værste ødelæggelser
i gribebrættet, samtidig med at de nye bånd bliver monteret
korrekt.
Og endnu et "Før" -billede, her af gribebrættet:
Inden guitaren kom på værksted var der store huller
i gribebrættet omkring og under båndene.
Den tidligere reparatør havde tydeligvis fjernet de gamle bånd
på meget brutal vis, og havde derved splintret gribebrættet.
"Efter"-billedet:
Jeg har repareret gribebrættet og fyldt alle hullerne ud.
Nu spiller guitaren fint igen. Ingen raslen og betydeligt pænere.
Hvad kan man lære af denne historie? Fortvivl ikke, selv når din guitar har det rigtigt dårligt, kan vi som regel godt reparare den alligevel. Og se dig for når du vælger guitar-reparatør! Brug kun et værksted du er helt tryg ved.
Tilbage til "Hvilke reparationer foretager vi"