Det Rullende Guitarværksteds logo

Reparationer - Båndskift

Udskiftning af bånd på en Fender Stratocaster

Selv den bedste guitar bliver slidt. Det sted på guitaren der slides mest er båndene. På et tidspunkt vil slitagen være så stor at strengene vil rasle og klirre.
Den første og billigste løsning er at få slebet båndene. Det kan som regel lade sig gøre et par gange, afhængigt af hvor høje båndene er, og hvor lave man kan lide at have dem.

Er der for lidt materiale tilbage at slibe i, altså hvis båndene er blevet så lave at de ikke bør slibes lavere, så er den eneste løsning at udskifte båndene.

Her er det en USA Fender Stratocaster fra 1990'erne, der er blevet spillet så meget at især de øverste bånd (dem nærmest hovedet) er slidt pænt ned:

Slidte bånd og her med nye bånd: Nye bånd

(man kunne måske godt have nøjedes med at slibe båndene, men ejeren foretrak nye bånd)

Hvordan vi udskifter bånd:

Først fjernes de slidte bånd forsigtigt med vores specialværktøjer, der forhindrer skader på gribebrædtet.
Her kan man se det takkede mønster som modhagerne i båndene efterlader i gribebrædtet:

Riller i træet efter bånd

Derpå slibes gribebrædtet nænsomt med sandpapir. Med en trekant-fil prepareres rillerne inden der skal slås nye bånd i:

Hals klar til nye bånd

Båndene slås i med en hammer med enten PVC eller messing hoved. Her er det rent håndværk og teknik der afgør om det bliver pænt.

Nye bånd

Båndene er stadig for lange og hænger ud over. De klippes til og slibes ned:

Båndender der er blevet slebet

De skarpe kanter afrundes med specialformede file:

Nyebånd

Som regel kan det også være nødvendigt med en let slibning af alle de nye bånd for at få dem helt perfekte.
Der afsluttes med polering.

Fine nye bånd

Tilbage til "Reparationer-siden"