Renovering af en vintage Gretsch

Her er en fin ældre Gretsch - The Chet Atkins Tennessean Model - med Bigsby B-6 vibrato, Adjustamatic bridge og HiLoTron pickupper. Den er lidt vanskelig at datere nøjagtigt, da der er en del uoverensstemmelser imellem dens serienummer og dens øvrige udseende. Serienummeret stemplet på bagsiden af hovedet siger at den er fra 1972, men de påmalede f-huller, farven, navnepladen på hovedet og andre ting siger at den skal være fra før 1970. Måske er den sammensat af en ældre krop og en nyere hals?

I første omgang er problemet med guitaren at de første bånd (omkring D-akkorden) er slidt helt ned, og at alle båndene generelt har løftet sig i enderne. Dermed "kradser" guitaren, man river sig på båndenderne.

Vi begynder at rense gribebrædtet og undersøger hvor meget båndenderne har løftet sig.

Nu hvor alt det gamle fingersnadsk er renset væk er det tydeligt at se hvordan båndenderne har rejst sig.
Det er normalt ikke noget problem at lægge båndenderne fast i gribebrædtet igen, men her er der et problem, for alle båndenderne har løftet sig, men de har ikke løftet sig lige meget. Og på et tidspunkt inden for de seneste år har guitaren fået en båndslibning, så alle bånd ligger nu med kronen (toppen af båndene) i samme højde. Det er meget fint. Men hvis jeg sætter alle båndene på plads vil bånd-toppene ikke længere ligge lige højt. De skal så efterfølgende slibes igen, og da de allerede er slebet temmelig meget, især i enderne, vil båndene blive meget flade.

Sammen med kunden bliver vi enige om at tage tyren ved hornene og simpelthen skifte alle båndene. Vi vælger at skifte til samme type bånd som de der sidder på nu, da kunden er tilfreds med dem, og da det sandsynligvis er de originale bånd. En vintage-guitar laver man ikke (for meget) om på.
Af samme grund beslutter vi os for at bevare de små dupper på bindingerne:

Ligesom på de fleste Gibson-guitarer er der sådan nogle små knopper eller dupper på bindingerne for enden af båndene. Da guitarerne blev bygget blev båndene først lagt i og slebet til i enderne, og derefter blev bindingerne limet på og slebet ned så det følger båndene.

Normalt, når man skifter bånd på sådan en guitar, så skærer man dupperne væk og lægger nye bånd udover bindingen, sådan her:

Det kan være en ganske god fordel, for man får lidt mere bånd, og dermed mindre risiko for at de yderste strenge, især den tynde e-streng, glider ud over kanten af gribebrædtet imens man spiller. Og man får heller ikke problemer med at strengen sætter sig fast i sprækken imellem båndet og bindingen, som her:

Her er næsten 0,5 mm sprække. Det er ikke for godt.

Nå, som sagt vælger vi at bevare dupperne. Det er en langt mere tidskrævende opgave end en almindelig ombånding eller en ombånding hvor dupperne skæres væk. Men guitaren er en gammel frue, og hende skal der ikke snittes i.
(Forresten hører jeg meget gerne fra dig hvis du har kendskab til en anden guitar der har fået skiftet bånd, og som har bevaret knopperne. Jeg kender ikke til andre reparatører der gør det, men fortæl mig endelig hvis jeg tager fejl).

Båndene tages forsigtigt af, et efter et:

Da alle båndene er ude sliber jeg gribebrædtet omhyggeligt, og med masser af målinger med linealer og radius-skabeloner. Fordi knopperne skal bevares er det en meget meget langsommelig proces, som jeg slet ikke har fået taget billeder af.
Dernæst klipper jeg bånd til i omtrentlig længde, og sliber den ene ende af båndene helt lige - så den passer op imod knoppen på bindingen.

Her er jeg ved at lægge de sidste bånd i. Enden er slebet og lagt op imod bindingen:

Den overskydende del af båndene tegnes op med en tush og med en ridsepen markeres nøjagtigt hvor båndene skal klippes:

Jeg bruger en kombination af hammer og presse til at sætte båndene i. Desuden bruger jeg på denne her guitar også varm hudelim til at binde båndene bedre til gribebrædtet. Træet var ret blødt, sikkert pga. alt det gamle fingersnadsk der har siddet under båndene i årevis. Derfor vil det give en bedre kontakt imellem bånd og gribebrædt med den krystalhårde hudelim. Jeg tror ikke at limen i sig selv holder båndene fast, men limen udfylder de små hulrum der måtte opstå imellem træ og metal. Min erfaring siger mig også at det giver en meget bedre tone når båndene er limet fast.

Efter alle båndene er sat i skal de slibes let og poleres. Men inden da er jeg nødt til at kigge nærmere på stolen:

Se bare. Metal-studsen for enden af gevindet til højdejustering af stolen går helt igennem træet. Det har ridset dækket temmelig meget under og omkring stolen. Jeg vælger at løse problemet. Først finder jeg et stykke palisander-finér i samme farve:

s

Jeg skærer et par stykker af finéren og limer på bunden af stolen. Sådan ser det ud set fra siden. Helt usynligt:

Stolen skal nu tilpasses dækkets form. Med et stykke fint sandpapir på dækket slibes stolen så den passer helt:

Og nu er båndene alle sat i, og slebet og poleret:

Ingen flagrende bånd-ender:

Med nye, præcist slebne bånd, kan guitaren nu justeres til en meget lav action.

Uh hvor blev det til en fed guitar igen!

Tilbage til "Hvilke reparationer foretager vi"